Grüner Veltliner Smaragd Alte Point, Weingut Hutter - (92-94P) Af Falstaff - KC Vinimport

Grüner Veltliner, Smaragd Alte Point, 2018

Normalpris
189,00 kr
Udsalgspris
189,00 kr
Normalpris
Udsolgt
Stykpris
pr. 
Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

Typen smaragd er noget af det fineste og mest eksklusive vin du finder i Østrig. Der er det bedste og mest modne druer der er specifikt udvalgt på vinstokkene. Hvert år høster vine af denne stilart priser til internationale vinpriser og vinder ofte over blandt andet stor hvid Bourgogne. Sagt med andre ord får du altså afsindigt meget for pengene hos disse vine som er i toppen af Østrigsk hvidvin.
Delikat og mellemfyldig Grüner Veltliner fra Østrigs mest prestigefyldte område, Wachau. I næsen stormer den op ad glasset med abrikos, fersken, citrus og hvid peber. I munden fremstår den fyldig, men samtidig frugtig, forfriskende og med en veltilpasset syre.
Dette er en vin der fordelagtigt kan matches klassiske fiskeretter, asiatisk mad eller skaldyr. 

Dette er desuden en klar bestseller blandt vinene fra Weingut Hutter. Mine kunder elsker denne vin og bruger den ofte til de helt specielle lejligheder hvor smagsløgene virkelig skal forkæles.

Weingut Hutter

Weingut Hutter blev grundlagt i 1748. Michael Hutter stiftede vingården og var første generation. I øjeblikket er det Fritz Hutter III der er vingårdens overhoved og her er vi helt henne i 7. Generation af den traditionsrige ‘Weingut.’ Det meste af hans tid dedikerer han til arbejdet i vinmarken og i vinkældrene for at sikre højeste kvalitet af hans vine. Kvaliteten er da heller ikke til at tage fejl af. Vinene er rigtig fint anmeldte og overordnet set kan der snakkes om sprøde vine med elegance, frugt og friskhed. Vinene varier dog fra Steinfeder, Federspiel og Smaragd stilarterne (se længere nede af siden). Der gøres stort set kun i Riesling og Grüner Veltliner, men der er også blevet plads til en enkelt rosé og en Eiswein.
Weingut Hutter er i øjeblikket i 7. Generation af vingården. Siden 1748 er viden gået fra far til søn og videre, fra far til søn. Der er ingen tvivl om at denne familie kender vinmarkerne ud og ind og at den viden der besiddes afspejler i vinene.

Wachau

Wachau er uden tvivl Østrigs mest kendte vinområde. Vinhistorien kan dateres tilbage til før år 1000. Riesling og Grüner Veltliner er blandt de klart mest populære druer i området, men andre lokale druer er også at finde. Stilmæssigt finder du typisk aromatiske komplekse vine med høj syre og et mineralsk udtryk. Wachaus kølige klima giver vinene en fin syre, mens klippesidernes terrasser har så stor diversitet i jordbunden at det giver vinene et helt fantastisk mineralsk udtryk. Samtidig giver de stejle terrasser vinstokkene perfekt eksponering for solen, som gør at druerne modnes som de skal.

Vinea Wachau er Wachaus forening af vinmagere. Foreningen blev oprettet i 1983 og er nok mest kendt for deres inddeling af regionens tre stilarter: Steinfeder, Federspiel og Smaragd.

Steinfeder er den letteste i alkohol af de tre stilarter. Alkoholprocenten må ikke overgå 11,5% og vinene har typisk en let frugtsmag og er en anelse aromatiske. Desuden er stilarten opkaldt efter vildgræsset der er at finde mellem Wachaus vinmarker. Steinfedergræsset er let som en fjer og velduftende. Fuldstændig ligesom vinene.

Federspiel er mellemfyldig og her må alkoholprocenten være imellem 11,5% og 12,5% alkohol. Det giver intense vine med frisk frugt. Stilarten er umiddelbart den stilart der vil passe bedst i de flestes smag. Den er desuden opkaldt efter den falkejagt der engang var tradition for i området.

Smaragd er den klart mest prestige fyldte af de tre stilarter. Det er fyldige vine med utroligt lagringspotentiale, moden frugt og en fantastisk kompleksitet. Da druerne til smaragdvine bliver høstet sent har bære de ofte præg af boytritis. Vinene er dog stadig helt tørre og skal have en alkoholprocent på over 12,5%. Navnet smaragd kommer fra de små grønne firben der er at finde på vinmarkerne i efterårets varme dage.

Land Østrig Alkohol 12,5%
Område Wachau Årgang
2018
Vingård Weingut Hutter Silberbichlerhof Volumen 75 cl
Druer Grüner Veltliner Lagrings-
Potentiale
2021-2035