Om KC Vinimport

"Ærlig vin, fair priser, hele tiden."

Ovenstående er modsvar til den negative udvikling der lige nu er i vinbranchen. Falske førpriser, vin uden charme, ugennemsigtige priser og med fokus på profit frem for passion for vin. Som forbruger er det umuligt at finde rundt i hvilke priser der er ægte og derfor købes der efterhånden udelukkende efter tilbud. 

Forestil dig at finde købe en kasse spændende vin til 100kr for at finde ud af at den er nedsat til 59,95kr ugen efter. Du er gået glip af en besparelse på 240kr og sidder nu tilbage med en skuffende fornemmelse.  

Sådan skal det ikke være og når du handler hos KC Vinimport kan du regne med 'Ærlig vin, fair priser, hele tiden.' Der skinner en brændende passion for god vin igennem hver flaske og jeg vil så gerne dele glæden og de store smagsoplevelser med mine kunder. Derfor gør jeg mig ekstremt umage i at udvælge de bedste vine og forhandle de bedste aftaler på plads. Det er for det meste meget nemt. Et gennemgående koncept hos mine vingårde er nemlig ærlighed, gennemsigtighed og passion.

KC Vinimport startede i februar 2019 og er siden blevet blandt de førende i Danmark indenfor Østrigsk vin. Østrigske vine er da også de eneste der sælges og lige præcis derfor er KC Vinimport din sikre leverandør af autentiske vine fra Østrig.

- Hvorfor Østrigsk vin?

Kun 0,5% af importeret vin i Danmark er fra Østrig. Det er der flere årsager til. En stor del af Østrigsk vin bliver solgt og nydt i Østrig og når slet ikke udenfor landets grænser. En anden grund er den store mængde vin der i Danmark bliver solgt i supermarkeder. Det er kun få Østrigske vingårde der producerer nok vin til at supermarkeder og store importører kan tjene nok penge ved at handle med dem.

- Hvem er KC Vinimport?
KC Vinimport drives i høj grad af passion for god og ærlig vin. Det er mig, Peter, der har KC Vinimport og driver forretningen på deltid. Med arbejde i vinbranchen siden 2016, var jeg i 2019 klar til at springe ud som selvstændig importør. Desuden har jeg gennemført og bestået både WSET lvl 2 og 3.

Har du spørgsmål eller lignende er du velkommen til at kontakte mig på 
E-mail: peter@kcvinimport.dk
Tlf: 29605486