Den komplette guide til Østrigsk vin
Østrigsk vin
Østrig bliver ofte set som lillebror til Tyskland - I hvert fald når der er tale om vin. Men Østrigsk vin er så meget mere end bare det. Det er forfriskende, sprøde og syrerige hvidvine lavet på Grüner Veltliner og Riesling, fantastisk undervurderede rødvine lavet på Zweigelt, Sankt Laurent og Blaufränkisch og de ædle vine Eiswein og Beerenauslese. Faktisk var Østrig så sent som i 1980 et af verdens førende vinlande og har først i de seneste år opnået samme status. Når man taler Østrigsk vin kan man derfor ikke komme udenom kølervæskeskandales der medførte at Østrig blev sat markant tilbage som vinland. Hvordan er de Østrigske vinbønder så kommet sig over skandalen og kan det måske endda hjælpe dem på længere sigt?
Hvad er kølervæskeskandalen?
Før 1985 eksporterede Østrig helt op til 50 millioner flasker vin om året, vinlandet var i vækst og stærkt anerkendt blandt rigtig mange mennesker. Dog var det ikke de store mængder kvalitetsvin der forlod landet. Meget af vinen høstede knap så meget anerkendelse som vinene gør i dag, men vinen solgte godt og de østrigske vinproducenter var glade og tilfredse. Så ramte ’Kølervæskeskandalen.’ Navnet kommer sig af at stoffet Glykol, der blev tilsat vinene også bruges i kølervæske. Det skræmmende navn er opstod mange journalister opreklamerede skandalen til meget mere end den faktisk var. Sagen er den at meget få Østrigske vinproducenter tilsatte stoffet Glykol til deres vine for at blødgøre dem og dermed gøre dem mere letdrikkelige. Det gjorde at de kunne producere langt mere vin end de i forvejen gjorde og dermed altså også sælge for flere penge. Faktisk kunne de sælge deres vin så billigt at man fandt spor af Glykol i tysk vin, selvom de tyske vinproducenter ikke selv havde tilsat det. Det kom simpelthen fra Østrigsk vin, som tyske vinproducenter havde tilsat deres egen druemost for at kunne sælge vinen billigere. Da de Østrigske myndigheder opdagede skandalen gik de straks i gang med at undersøge sagen dybere. Det menes ikke at nogle folk døde, som direkte konsekvens af indtagelse af vinen, da en dødelig dosis ville svare til 25 liter vin. Derudover er det vigtigt at nævne at ingen østrigske vinbønder blev dømt i forbindelse med sagen. Det var udelukkende vinhandlere og mellemled der havde haft fingre med i spillet. Efterspillet blev meget kort. De Østrigske myndigheder pålagde hvad der vel nok er verdens strengeste vinlovgivning til de Østrigske vinbønder og i de første år efter skandalen var der stor krise blandt de østrigske vinproducenter. Efterspørgslen var på ingen måde hvad den havde været og mange valgte Tysk vin som et alternativ. Sammen med den strenge lovgivning udgjorde dette en kæmpe trussel for Østrig som vinland. Lige siden har den østrigske vinverden været i vanvittig vækst. Eksporten er steget og værdien af vinen lige så. De strenge vinlove har gjort at Østrigsk vin har opbygget et stærkt ry for kvalitet. Du skal virkelig jokke i spinaten for at købe en flaske dårlig østrigsk vin. Mere og mere østrigsk vin forlader nu Østrig men vinproducenterne har problemer med at følge med efterspørgslen. Jeg kender det selv fra mine egne producenter. Hvert år bliver stort set alle vinene solgt inden de nye årgange bliver udgivet. Kort sagt kommer det til at resultere i prisstigninger i fremtiden. Desuden tillader loven heller ikke et høstudbytte der kan pleje efterspørgslen. Faktisk er det maksimalt tilladte udbytte i hele Østrig på kun 67,5 hl/ha. Dette tal bliver dog mindre når man snakker områder, regioner og DAC’er. ’Kølervæskeskandalen’ har altså for mange vinbønder været en revolution af måden de laver vin på. Siden 1985 har det været kvaliteten frem for kvantiteten og det bliver belønnet. Østrigsk vin er at finde på stort set alle Michelin stjernede restauranter og de bliver gang på gang lovpriset i internationale vinmedier for deres høje og stabile niveau.
Men hvordan ser fremtiden så ud for den Østrigske vinindustri?
Personligt mener jeg at Østrig er det vinland der i øjeblikket udvikler sig hurtigst. Både med henblik på kvalitet og i forhold til popularitet blandt vinelskere. Se bare i Kamptal, Wagram, Kremstal og Wien. Her har man lavet en sammenslutning der hedder ”Erste Lage.” Målsætningen er på længere sigt at klassificere og opdele vinmarker på samme måde, som man i øjeblikket gør det i Bourgogne. Lige nu er der udvalgt flere marker i områderne og man arbejder på at inddele dem yderligere og markere de allerbedste marker fra de bedste marker.
I Wachau har man inddelt vintyper i 3 forskellige inddelinger: Steinfeder, Federspiel og Smaragd. Derudover er der i øjeblikket 15 DAC’er i Østrig, der afspejler de bedste områder. Alt i alt bliver der arbejdet rigtig meget på at gøre det nemmere for forbrugeren at vide hvilken type vin der bliver købt. Hvis denne vin falder i smag, gør en flaske fra samme drue og samme DAC, højst sandsynligt også. De hvide vine, samt rosévinene har i høj grad vundet frem, men de røde har i min verden et urimeligt højt potentiale. Du får ofte silkebløde vine, der oser af frugt, men som samtidig har behagelige tanniner. Flere af DAC’erne er også med udelukkende rødvin og jeg tror at rigtig mange vil begynde at få øjnene op for de røde inden for 5-10 år. Samtidig med det vil efterspørgslen på de hvide vine uden tvivl kun gå en vej. Inden for en kort årrække vil vi være i en tid hvor topvinene fra de rigtig store producenter vil kunne anses, som investeringsvine. Ikke på samme måde som Bourgogne og Bordeaux, men i og med at efterspørgslen er så stigende vil der også komme en højere pris på vinene. Specielt taget i betragtning af at Østrigsk hvidvin ofte bliver drukket ungt, selvom de udvikler sig fantastisk i flasken. Alt i alt, mener jeg at Østrig går en rigtig lys og utrolig spændende tid i møde og dette kan vi blandt andet takke den strenge vinlovgivning fra kølervæskeskandalen for. Bare i 2019 steg importen af Østrigsk vin til Danmark med 19%, hvilket er næstmest efter Australsk vin.
Østrigsk vin lige nu
Hvad er status på Østrigsk vin lige nu?
I dette afsnit vil jeg komme ind på de forskellige DAC’er (dog ikke alle), klassificeringerne i de østrigske områder, druesorterne og hvordan vinen bliver dyrket og vinificeret.
Hvilke DAC’er er der tale om? Hvilke klassificeringer? Hvordan bliver vinen dyrket? Hvilke druer?
De vigtiste druesorter
Umiddelbart er nedenstående de vigtigste og mest beplantede druesorter for Østrig i øjeblikket:
Grüner Veltliner
Riesling
Welschriesling
Zweigelt
Sankt Laurent
Blaufränkisch
Herunder kan du læse om druernes karaktertræk i de Østrigske versioner af vinene og hvor de i høj grad bliver dyrket.
Grüner Veltliner
I 2019 var 31% af de Østrigske vinmarker beplantet med Grüner Veltliner. Dermed er det den klart mest dominerende drue. Den bliver plantet i hele landet, men de bedste eksemplarer bliver lavet i Niederösterreich eller nærmere i Wachau, Kamptal og Kremstal. Det er også der der er beplantet klart mest Grüner Veltliner. Over 50% af vinmarkerne er beplantet med den Østrigske drue. I disse områder er næsten halvdelen af vinmarkerne også beplantet med vinstokke over 30 år.
Grüner Veltliner er en højproduktiv drue og gør sig derfor bedst når vinbønderne kontrollerer udbyttet og skiller nogle af druerne fra. Når du åbner en flaske Grüner Veltliner kan du som oftest forvente en let krydret næse med hvid peber og stenfrugter, som fersken og abrikos. Den findes dog i mange forskellige kvaliteter og vinen varierer fra de forskellige områder. De lette og syrlige vine er ofte i et mere venligt prisleje og er det der i Wachau kaldes Steinfeder. Når druerne bliver mere modne og får mere sol, kommer duften af stenfrugter og måske også eksotiske frugter mere frem i næsen. Derudover bliver vinene mere fyldige og super intense i både smag og duft. Prisen følger dog med op. Hvis du vil smage prestige Grüner Veltliner, skal du lede efter Smaragd vinene fra Wachau eller enkeltmarks (ried) vine fra Kamptal. Specielt Lamm marken er blevet populær internationalt for sine fantastiske versioner af Grüner Veltliner.
Den berømte vinkritiker og vinforfatter Jancis Robinson skriver blandt andet:
”Another reason Grüner Veltliner has impinged on the consciousness of the wine world recently is that the quality of all Austrian wines has become so excitingly and consistently high that no fine wine enthusiast can afford to ignore them.” - Jancis Robinson
Når vi snakker store vine sammenligner vi dem ofte med de franske. Grüner Veltliner er bare rigtig svær at sætte over for Chardonnay og Sauvignon Blanc da den er helt unik. Man gjorde det dog i 2002 hvor Jan Paulson havde samlet en masse vinkritikere til at smage på en masse top Grüner Veltliner overfor noget af det bedste hvide bourgogne du finder - Montrachet, Corton Charlemagne, Leflaive og Ramonet.
Mange snakker om Parissmagning i 1976, som banebrydende for fransk vin og selvom denne smagning ikke var lige så stor, synes jeg dog at den mangler mere anerkendelse når en så stor vinperson som Jancis Robinson siger sådan her om den:
”Before this London tasting back in 2002, I could not imagine it would be anything other than a walkover for Chardonnay in general and white burgundy in particular. After the tasting I could hardly believe the results: seven of the top 10 places had been taken by Austrian wines, some Chardonnays but mainly Grüner Veltliners – but this was a result that replicated similar ones in the other, similar tastings. This proved to me that Grüner Veltliner is capable of producing very fine, full-bodied wines well capable of ageing. The top wine of all was a Knoll Grüner Veltliner Smaragd Vinothekfüllung 1990 which obviously had years more ahead of it – unlike many white burgundies of the same age.” - Jancis Robinson
Hos KC Vinimport har vi som Østrigsk vinspecialist flere forskellige vine lavet på Grüner Veltliner. Et godt forslag kunne f.eks være vores Bestseller fra Weingut Brandl
Riesling
Riesling er knap så udbredt som Grüner Veltliner. Kun 4,6% af vinmarkerne er beplantet med Riesling. Dog vil du stadigvæk finde druen i Østrigs bedste hvidvine. De bedste og mest kendte eksempler på Riesling finder du i Wachau, Kamptal og Kremstal. Stilene i de tre vinområder varierer ekstra meget da Riesling druen er utrolig god til at videregive stilen fra dens mikroklima. I Wachau er jorden mere stenet og der er en anelse køligere, derfor har vinene tendens til at blive en anelse mere aromatiske, tørre og mineralske. I Kremstal bliver vinene en anelse blidere og i Kamptals ’Erste Lage’ (Grand Cru) marker, som Heiligenstein er vinene mere elegante og komplekse.
De Østrigske vinmarker er kendt for deres mineralske jordbund. Dette mineralske præg føres ofte videre til vinen i flasken. Riesling er en fantastisk drue til at illustrere lige præcis dette. Den gengiver vinmarkernes særprægede mineralitet uden at miste sine karaktertræk.
De typiske kendetegn for Riesling druen er dens høje syre niveau, stringente stil og duft af blomster, eksotiske frugter, stenfrugter og med lidt alder - petroleum.
Vil du smage en klassisk riesling fra Østrig er denne riesling fra Weingut Hutter en oplagt vin at smage.
Welschriesling
Ikke at forveksle eller på nogen måde sætte i sammenhæng med Riesling druen. Welschriesling er en højtydende drue der som oftest bare bruges til ’bulk’ vin. Men som mange andre druer kan der komme rigtig gode eksemplarer fra druen når udbyttet holdes nede og der fokuseres på kvaliteten. 7,2% af Østrigs vinmarker er beplantet med druen, hvilket gør det til den 3. Mest dyrkede drue efter Grüner Veltliner og Zweigelt. Den er mest udbredt i Burgenland i områderne, Neusiedlersee, Leithaberg og Eisenberg. Den er desuden også rigtig populær i Steiermark. I vine lavet på Welschriesling finder du ofte æbler og citrus i næsen, en middel, men behagelig syre og frugtrig smag. Udover at levere forfriskende hvidvine er Welschriesling nok mest internationalt kendt for sine fantastiske Beerenauslese og Trockenbeerenauslese. Her finder du duft af honning og eksotisk frugt, sammen med en meget karakteristisk syre.
Zweigelt
Zweigelt er en østrigsk rødvinsdrue. Dens historie kan dateres tilbage til 1922, hvor Fritz Zweigelt lavede en krydsning af to andre rødvinsdruer – Blaufränkisch og Sankt Laurent. Druen blev hurtigt populær og spredte sig rundt i det østrigske land. I starten blev den kaldt Rotburger og fik senere hen sit navn Zweigelt eller Blauer Zweigelt, som den af og til bliver kaldt.
Krydsningen mellem de to druer Blaufränkisch og Sankt Laurent virker overraskende godt. Det kombinerer noget af førstnævnte drues bid med sidstnævntes elegance. Derudover modnes den tidligere end Blaufränkisch og knoppes senere end Sankt Laurent. Høstudbyttet bliver på den måde forøget markant. Dette har medført til en stigende popularitet blandt de Østrigske vinbønder og har derudover også gjort den populær i Tjekkiet, Slovakiet og det vestlige Ungarn. Den er til og med også plantet på Hokkaido i Japan.
Eksporten af Zweigelt til de vinkonsumerende lande i Europa er dog ikke noget at prale med. Rødvin er i forvejen ikke noget den brede befolkning forbinder med Østrig og druen Zweigelt lyder heller ikke forfærdelig sexet og tiltalende i ørene på den almene dansker. Hvis Dr. Zweigelt nu bare havde heddet Dr. Pinot Noir eller Dr. Primitivo havde historien måske været anderledes.
Zweigelt er Østrigs anden mest dyrkede druesort og den mest dyrkede rødvindsdrue i hele Østrig. Med sine ca. 6500 hektar udgør den 13,5% af Østrigs samlede vinmarksareal. Dette er i sig selv meget imponerende i og med at druesorten først blev introduceret i år 1922.
Vine lavet på Zweigelt har typisk en intens violet-rød farve i glasset, duft af kirsebær og bløde tanniner. Typisk har vine på Zweigelt et alkohol indhold på omkring 12-13,5%. Resten afhænger meget af producent, område og vinifikation. Derudover kan flere af vinene kan nemt gemmes i 10-15 år eller mere uden at tage skade, hvis vinen altså er fra en bedre producent. Noget af det helt unikke ved Zweigelt er at de store vine faktisk kan nydes lige så godt unge, som de kan med alder.
Da Østrig hovedsageligt er kendt for deres hvidvin, er Zweigelt kun tilladt at bruge i 2 af 15 DAC’er: Neusiedlersee DAC og den helt nye DAC, Carnuntum DAC. Mange vineksperter ser dog Neusiedlersee DAC og Zweigelt druen som en ”Hidden Gem” indenfor vinverdenen.
Derudover bruges Zweigelt også ofte i Rosevin i Østrig. Dette giver typisk lette mineraliserende vine, som er lettilgængelige og forfriskende med markant duft af hindbær og jordbær.
Kunne du tænkte dig at smage en klassisk Zweigelt? Så er du kommet til rette sted. KC Vinimport er så heldige at have eneforhandlingen på en af Østrigs førende producenter af Zweigelt. Skal du prøve topvinen der fik 95P af decanter i årgang 2018 kan du klikke her
Sankt Laurent
Sankt Laurent er en østrigsk Pinot Noir lignende drue der er rigtig besværlig at dyrke. Derfor er det kun 1,6% af de Østrigske vinmarker der er beplantet med Sankt Laurent. Den er følsom i blomstringsperioden og er følsom overfor frost omkring høstperioden. Dog er vinene af utrolig høj kvalitet. I næsen finder du oftest mørk frugt og kirsebær. I munden er den frugtrig, utroligt elegant og let krydret.
Druen har de seneste år oplevet en opblomstring og stigende popularitet blandt de Østrigske producenter og er helt klart en drue vi kommer til at se mere til i fremtiden.
Skal du smage en fremragende vin lavet på Sankt Laurent har vi faktisk to på lager. Snyd ikke dig selv for at prøve en let fadlagret Sankt Laurent fra øverste hylde.
Blaufränkisch
Østrigs 2. Mest populære rødvinsdrue. 6,5% af landets vinmarker er beplantet med Blaufränkisch. Specielt områderne Eisenberg, Leithaberg og Carnuntum leverer solide vine lavet på denne drue. Blaufränkisch leverer ofte vine af høj kvalitet der kan tåle at ligge i lang tid. I næsen finde du ofte røde bær og specielt kirsebær kommer tit frem. Den har en tæt struktur og prominente tanniner. Vinene er ofte frembrusende i deres unge dage, men bliver mere fløjlsbløde når de får lidt alder.
Østrig mest anerkendte vinmark til dyrkning af Zweigelt hedder 'Spitzerberg' og sørme om vi ikke importerer en fadlagret, spændstig Blaufränkisch derfra. Klik her for at smage noget af Pelzmanns fantastiske Blaufränkisch.
Vinområder og DAC’er
I Østrig er der på nuværende tidspunkt 15 forskellig D.A.C’er:
Weinviertel DAC, Mittelburgenland DAC, Traisental DAC, Kremstal DAC, Kamptal DAC, Leithaberg DAC, Eisenberg DAC, Neusiedlersee DAC, Wiener Gemischter Satz DAC, Rosalia DAC, Vulkanland Steiermark DAC, Südsteiermark DAC, Weststeiermark DAC, Carnuntum DAC og den nyeste i rækken - Wachau DAC.
Alle DAC’er har forskellige krav til druesorter og alkoholprocent med mere. Dette vil jeg dog springe let og elegant over og gemme til en anden gang. Dog er der værd at bemærke at der siden 2018 blevet tilføjet 5 nye DAC’er. Dog har man senest med tilføjelsen af Wachau alle de store og i forvejen anerkendte vine med. Flere tilføjelser vil umiddelbart udelukkende være med til at uoverskueliggøre det østrigske vinmarked. Senest har man set at Italiens DOC system ikke fungerer helt optimalt. Man har prøvet at hive små og lettere ukendte områder med, men kvaliteten har ikke været prængende og derfor har forbrugere og vinhandlere næsten ignoreret vinene derfra. Ved at holde på de 15 DAC’er sikrer man at kvaliteten altid er i top når man køber en Østrigsk DAC og det er i sidste ende noget forbrugerne godt kan lide.
Udover det Østrigske DAC system har de østrigske vinbønder også selv været aktive for at markedsføre deres vine og sikre den høje kvalitet.
To markante at nævne er ’Erste Lage’ som vel nok kan oversættes til Grand Cru. Det er Østrigs svar på Bourgognes inddeling af vinmarkernes kvalitet. Derudover har de i Wachau lavet Vinea Wachau, som er en sammenslutning af vinbønderne i området der skal sikre kvalitet.
Erste Lage
I 1992 besluttede en masse østrigske vinbonder i Kamptal, Kremstal, Wagram, Carnuntum, Traisental og Wien at de ville klassificere deres vinmarker. Som de fleste jo nok ved er det ikke alle steder der kan dyrkes vin og slet ikke alle steder at der år efter år kan blive lavet rigtig, rigtig god vin. Det vidste de også i 1992 og derfor arbejdede de i næsten 20 år på hvert år at smage enkeltmarksvine fra områderne for i 2010 endelig at kunne give 53 vinmarker ’Erste Lage’ status. Senere hen i 2018 mente vinbønderne i Carnuntum og Wien at de havde nok vine til at give nogle af deres vinmarker den prestigefyldte status. I ’2019 klassifikationen’ er der dermed 81 vinmarker i områderne med status som ’Erste Lage.’ Österreichische Traditionsweingüter som organisationen hedder har et mål om at inddele vinmarkerne yderlige ind i fremtiden så det bliver endnu nemmer for forbrugerne at vide hvilke vine der virkelig er helt oppe i toppen. Det bliver rigtig spændende at følge den udvikling i de kommende år. Der er ingen tvivl om at det vil give Østrigske vine endnu mere prestige med en yderlige inddeling af vinmarkerne, lige som i Bourgogne. Måske endda at nogle vine vil stige markant i værdi med tiden?
Vinea Wachau
Vinea Wachau blev oprettet i 1983 og er en forening hvor vinbønderne har givet et løfte om udelukkende at fokusere på kvalitet, renhed og oprindelse i vinene. Der skal altså laves vine hvor kvalitet og naturen er i fokus og ikke kvantiteten. Vinea Wachau er nok mest kendt for deres inddeling af Wachaus ’3 stilarter’ Steinfeder, Federspiel og Smaragd.
Steinfeder er den letteste i alkohol af de tre stilarter. Alkoholprocenten må ikke overgå 11,5% og vinene har typisk en let frugtsmag og er en anelse aromatiske. Desuden er stilarten opkaldt efter vildgræsset der er at finde mellem Wachaus vinmarker. Steinfedergræsset er let som en fjer og velduftende. Fuldstændig ligesom vinene.
Federspiel er mellemfyldig og her må alkoholprocenten være imellem 11,5% og 12,5% alkohol. Det giver intense vine med frisk frugt. Stilarten er umiddelbart den stilart der vil passe bedst i de flestes smag. Den er desuden opkaldt efter den falkejagt der engang var tradition for i området.
Smaragd er den klart mest prestige fyldte af de tre stilarter. Det er fyldige vine med utroligt lagringspotentiale, moden frugt og en fantastisk kompleksitet. Da druerne til smaragdvine bliver høstet sent har bære de ofte præg af boytritis. Vinene er dog stadig helt tørre og skal have en alkoholprocent på over 12,5%. Navnet smaragd kommer fra de små grønne firben der er at finde på vinmarkerne i efterårets varme dage. Man skal som oftest punge godt ud hvis man vil have vine klassificeret som Smaragd. Der findes dog rigtig gode vine der ikke koster alverden hvis man leder godt efter.
Udover inddelingen af stilarterne har Vinea Wachau også et Codex, som vinbønderne skal overholde. De lyder således
- Strammeste principper når det kommer til oprindelse.
- Vinene skal stamme fra Wachaus vindyrkende region og vinene skal også tappes på flaske der. Wachaus premium kvalitetsvine må ikke sælges som fade eller tanke til andre udenfor Wachau regionen.
- Ingen tilsætninger
- Der må ikke chapataliseres eller tilsættes druemostkoncentrat til vinene. Dette sikrer at vinene er et udtryk af den natur de kommer fra og at det er det naturlige sukkerindhold fra druerne der også er i vinen.
- Ingen koncentrering
- Man må ikke ændre i druernes most på tekniske måde som f.eks at fryse dem, lave omvendt osmose eller vakum distillering.
- Ingen aromatisering
- Det er ikke tilladt at bruge metoder der ændrer den naturlige aromas struktur. Dette betyder at der ikke bliver brugt træfade, træ flis eller tannin pulver til at påvirke vinens aroma.
- Ingen fraktionering
I Wachau må man ikke fraktionere sine vine, selvom det er tilladt andre steder i Østrig. Vinbønderne ser denne teknologi som forræderi mod naturen og gør derfor ikke brug af den.
-
Natur og intet andet.
Der er altid 100% respekt for naturen og Vinea Wachau vinbønderne afstår sig fra de mange muligheder er er i den nutidige vinverden, som sættes i samme bås som at manipulere naturen. Druerne bliver desuden altid plukket med hånden.
Skrevet af Peter Kjærgaard Christensen, Indehaver af KC Vinimport ApS