Årgangene for østrigsk vin

Østrigsk vin årgang 2021

Efter årgang 2019 kom en gennemsnitlig årgang 2020 og derefter en exceptionel årgang 2021. De østrigske vinbønder var ikke bange for at erklære den endnu bedre en 2019 og samtidig kalde den for den bedste årgang nogensinde. Det er tidligt at vurdere for meget da de helt store vine ikke er blevet frigivet endnu, men efter min opfattelse er det ikke meget ved siden af.

I slutningen af Maj afholdes der hvert andet år Vievinum. Den vigtigste vinmesse indenfor den østrigske vinverden. Journalister, importører og sommelierer rejser fra hele verden til denne begivenhed hvor næsten 500 østrigske vinbønder præsenterer deres vine. Det er en perfekt mulighed for at få vinbøndernes beretning om de nyeste årgange og danne sig sin egen opfattelse af årgangene. Som nævnt har vi endnu til gode at smage de store enkeltmarksvine efter frigivelse, men en snak med Günther Brandl fra Weingut Brandl gjorde mig en del klogere på årgang 2021 for de hvide vine. Ifølge ham opnåede druerne maksimal modenhed ved hjælp af den varme sommer og vejret op mod høsten var bedre end de kunne drømme om. Faktisk var druerne så modne og med så meget sukker at han i 2021 har lavet hans første semi-tørre vin nogensinde. Med 15,5% alkohol og forholdsvist meget sukker er det noget af en oplevelse, men desværre noget han har lavet i så små mængder at de bliver indenfor de østrigske grænser.

Mange producenter stod klar med fadprøver af deres årgang 2021. De fleste med frigivelse efter sommer 2022. For mig står det klart at Riesling er den helt store vinder i specielt Wachau. Det skal dog siges at der er forskel fra producent til producent. Jeg oplevede få producenter hvor Grüner Veltliner stod markant stærkere end Riesling. Når man spørger producenterne er de dog mere tøvende og kommer med noget der ligner politikersvar. De tøver dog ikke med at sige at 2021 med høj sandsynlighed bliver den bedste i over 15 år.

Karakteristisk for 2021 er tårnhøj syre, flot modenhed og komplekse vine. Dette gælder både Wachau, Kamptal, Kremstal, Wagram, Traisental og Steiermark. Sidstnævnte imponerede mig i den grad med vinene lavet på Sauvignon Blanc og Morillon(Chardonnay). Ingen tvivl om at vi kommer til at se meget mere Steiermark i fremtiden.

Østrigsk vin årgang 2020

Mellem to historiske årgange kommer 2020 måske til at ligge en smule gemt og måske endda også glemt. I Østrig bruger de meget tid på at fokusere på 2019 og 2021, men i min optik er 2020 faktisk en fantastisk kombination af de to årgange. Her fremstår vinene mere komplekse, men stadig med karakterisk syre. I 2020 står specielt de røde vine fra Burgenland, Carnuntum, Leithaberg og Eisenberg. De røde jeg smagte som fadprøve fra Artisan Wines er de bedste jeg har smagt fra ham. Faktisk både de røde og hvide. Desuden smagte jeg utallige røde årgang 2020 på mit besøg til Vievinum i Wien og her stod årgang 2020 også frem som en elegant årgang med klassiske præg og høj kvalitet. 
Generelt i de klassiske hvide områder var udbyttet ikke så højt som ønsket og derfor gør de nok heller ikke lige så meget i at tale årgangen op. 

Østrigsk vin årgang 2019

Grüner Veltliner er i min optik vinderen af årgang 2019 hvorimod Riesling er vinderen af 2021. Når man smager på vinene og ser på temperaturen i 2019 er det tydeligt at 2019 var en varmere årgang der gav mere modne druer. Det styrker i min optik Grüner Veltliner der godt kan tåle den ekstra modenhed, hvor Riesling derimod har knapt så meget af den karakteristiske syre. Det skal dog siges at jeg stadig ser 2019 som en rigtig stærk årgang for både Riesling og Grüner Veltliner. En pointe fra mit besøg til Vievinum i maj har desuden åbnet øjnene fra hvor godt 2019 smager lige nu. Når jeg smager fadprøver og vine lavet på Grüner Veltliner og Riesling fra 2021 kan nogle godt have en smule lime skal eller næsten tannin. De vine jeg smagte fra 2019 havde ikke den ’bitterhed’ og var utroligt afrundede, præcise og komplekse. Der er ingen tvivl om at 2019 kommer til at udvikle sig utroligt godt i de næste 5-10 år. Og Riesling i de næste 20-30 år.

Årgang 2018 var ikke den største succes for de østrigske vine. Her tales ofte om den varmeste årgang siden 2011. Dog var kvaliteten stadig høj og specielt en række af de røde vine viser sig flot frem i denne årgang. De hvide fremstår en anelse mere fyldig end normalt og lagringspotentialet er ikke super højt.

Årgang 2017 var en stor succes for østrigsk vin, takket være et tørt og solrigt vejr. Druerne blev plukket på det perfekte tidspunkt, hvilket resulterede i høj kvalitet. Især Grüner Veltliner og Riesling druerne viste sig at være særligt vellykkede, med komplekse og fyldige smage.

Årgang 2016 var igen en stor succes for østrigsk vinproducenter. Efter en mild vinter og en tør sommer, blev druerne plukket på det perfekte tidspunkt, hvilket resulterede i fremragende kvalitet. I 2016 er der stor friskhed at spore i vinene grundet køligere vejrforhold. Specielt de hvide er elegante med stor friskhed. Der er i høj grad tale om en klassisk årgang.

Årgang 2015 for østrigsk vin var en kæmpe succes takket være et tørt og solrigt vejr. Druerne blev plukket på det perfekte tidspunkt, hvilket resulterede i fremragende kvalitet. Hvis man ser bort fra 2013 skal man helt tilbage til 2006 for at finde en årgang på niveau med årgang 2015. Dette år er også blevet kendt for sine kraftige og fyldige rødvine, med en intens frugtig smag og en blød struktur.

Årgang 2014 var også en god årgang for østrigsk vin, selvom vejret ikke var helt ideelt. Der var både tørke og overskydende regn gennem sæsonen, men takket være dygtige vinproducenter, blev der alligevel produceret nogle fremragende vine. Især Grüner Veltliner og Riesling druerne viste sig at være særligt vellykkede, med komplekse og fyldige smage. Jeg smagte i 2022 en række af de hvide fra 2014 og de fremstod med utroligt friskhed. Der er tårnhøj syre i vinene og de har potentiale til at blive rigtig gamle.

Alt i alt er Østrig et land med en lang tradition for vinproduktion, og gennem årene har der været mange fremragende årgange. Uanset om du foretrækker en frisk og frugtig Grüner Veltliner, en kompleks og sprød Riesling, eller en kraftig og fyldig rød, så har Østrig noget for enhver smag. Så hvad venter du på? Gå ud og prøv noget østrigsk vin i dag! 

Er du på jagt efter ældre årgange er det helt sikkert noget vi kan skaffe. Giv et kald eller send en mail og vi finder ud af noget.