Zweigelt – Østrigs Røde Konge

Zweigelt er østrigsk rødvinsdrue. Dens historie kan dateres tilbage til 1922, hvor Fritz Zweigelt lavede en krydsning af to andre rødvinsdruer – Blaufränkisch og Sankt Laurent. Druen blev hurtigt populær og spredte sig rundt i det østrigske land. I starten blev den kaldt Rotburger og fik senere hen sit navn Zweigelt.

Krydsningen mellem de to druer Blaufränkisch og Sankt Laurent virker overraskende godt. Det kombinerer noget af førstnævnte drues bid med sidstnævntes elegance. Derudover modnes den tidligere end Blaufränkisch og knoppes senere end Sankt Laurent. Høstudbyttet bliver på den måde forøget markant. Dette har medført til en stigende popularitet blandt de Østrigske vinbønder og derudover også gjort den populær i Tjekkiet, Slovakiet og det vestlige Ungarn. Den er til og med også plantet på Hokkaido i Japan.

Eksporten af Zweigelt til de vinkonsumerende lande i Europa er dog ikke noget at prale med. Rødvin er i forvejen ikke noget den brede befolkning forbinder med Østrig og druen Zweigelt lyder heller ikke forfærdelig sexet og tiltalende i ørene på den almene dansker. Hvis Dr. Zweigelt nu bare havde heddet Dr. Pinot Noir eller Dr. Primitivo havde historien måske været anderledes.

Zweigelt er Østrigs anden mest dyrkede druesort og den mest dyrkede rødvindsdrue i hele Østrig. Med sine ca. 6500 hektar udgør den 13,5% af Østrigs samlede vinmarksareal. Dette er i sig selv meget imponerende i og med at druesorten først blev introduceret i år 1922.

Vine lavet på Zweigelt har typisk en intens violet-rød farve i glasset, duft af kirsebær og bløde tanniner. Typisk har vine på Zweigelt et alkohol indhold på omkring 12-13% grundet det koldere klima druerne dyrkes i. Resten afhænger meget af producent, område og vinifikation. Derudover kan flere af vinene kan nemt gemmes i 10-15 år eller mere uden at tage skade, hvis vinen altså er fra en bedre producent og har fået den rigtige lagring.

I Østrig er der på nuværende tidspunkt 14 forskellig D.A.C’er:

Weinviertel DAC, Mittelburgenland DAC, Traisental DAC, Kremstal DAC, Kamptal DAC, Leithaberg DAC, Eisenberg DAC, Neusiedlersee DAC, Wiener Gemischter Satz DAC, Rosalia DAC, Vulkanland Steiermark DAC, Südsteiermark DAC, Weststeiermark DAC og den nyeste af dem alle Carnuntum DAC.

Da Østrig hovedsageligt er kendt for deres hvidvin, er Zweigelt kun tilladt at bruge i 2 af disse DAC’er: Neusiedlersee DAC og den helt nye DAC, Carnuntum DAC. Zweigelt må selvfølgelig dyrkes og bruges til vin over hele Østrig, men hvis man f.eks vil skrive Neusiedlersee på etiketten skal der bruges Zweigelt i vinen. Hos KC Vinimport forhandler vi 2 vine lavet på Zweigelt.

Selvom de to vine er lavet på samme drue er det dog stadig to helt forskellige udtryk af Zweigelt der kommer frem. Den ene, Blauer Zweigelt Pure bliver ikke fadlagret og bliver udgivet forholdsvist kort efter høsten. Dermed får du et helt rent indtryk af Zweigelt druen og oplever både den fantastiske elegance, den lækre frugt og friskheden. Vores Neusiedlersee DAC , som for nyligt blev kåret til den 3. Bedste Neusiedlersee DAC vin og fik 92p af WineEnthusiast, er en helt anden vin. Druerne kommer fra ældre vinstokke, høstudbyttet er markant lavere og vinen bliver lagret i 22 måneder. I min verden er det her Zweigelt virkelig viser sit fulde potentiale. Vinen har stadigvæk den lækre elegance, som Zweigelt så vanligt har, men er stadigvæk utrolig kompleks og koncentreret i smagen.

Hvis man vil i gang med at prøve Zweigelt druen af er det i hvert fald et super godt sted at starte.

Derudover bruges Zweigelt også ofte i Rosevin i Østrig. Dette giver typisk lette mineraliserende vine, som er lettilgængelige og ekstremt forfriskende.