Weingut Hutter

Weingut Hutter blev grundlagt i 1748. Michael Hutter stiftede vingården og var første generation. I øjeblikket er det Fritz Hutter III der er vingårdens overhoved og her er vi helt henne i 7. Generation af den traditionsrige ‘Weingut.’ Det meste af hans tid dedikerer han til arbejdet i vinmarken og i vinkældrene for at sikre højeste kvalitet af hans vine. Kvaliteten er da heller ikke til at tage fejl af. Vinene er rigtig fint anmeldte og overordnet set kan der snakkes om sprøde vine med elegance, frugt og friskhed. Vinene varier dog fra Steinfeder, Federspiel og Smaragd stilarterne (se længere nede af siden). Der gøres stort set kun i Riesling og Grüner Veltliner, men der er også blevet plads til en enkelt rosé og en Eiswein.
Weingut Hutter er i øjeblikket i 7. Generation af vingården. Siden 1748 er viden gået fra far til søn og videre, fra far til søn. Der er ingen tvivl om at denne familie kender vinmarkerne ud og ind og at den viden der besiddes afspejler i vinene.

Wachau

Wachau er uden tvivl Østrigs mest kendte vinområde. Vinhistorien kan dateres tilbage til før år 1000. Riesling og Grüner Veltliner er blandt de klart mest populære druer i området, men andre lokale druer er også at finde. Stilmæssigt finder du typisk aromatiske komplekse vine med høj syre og et mineralsk udtryk. Wachaus kølige klima giver vinene en fin syre, mens klippesidernes terrasser har så stor diversitet i jordbunden at det giver vinene et helt fantastisk mineralsk udtryk. Samtidig giver de stejle terrasser vinstokkene perfekt eksponering for solen, som gør at druerne modnes som de skal.

Vinea Wachau er Wachaus forening af vinmagere. Foreningen blev oprettet i 1983 og er nok mest kendt for deres inddeling af regionens tre stilarter: Steinfeder, Federspiel og Smaragd.

Steinfeder er den letteste i alkohol af de tre stilarter. Alkoholprocenten må ikke overgå 11,5% og vinene har typisk en let frugtsmag og er en anelse aromatiske. Desuden er stilarten opkaldt efter vildgræsset der er at finde mellem Wachaus vinmarker. Steinfedergræsset er let som en fjer og velduftende. Fuldstændig ligesom vinene.

Federspiel er mellemfyldig og her må alkoholprocenten være imellem 11,5% og 12,5% alkohol. Det giver intense vine med frisk frugt. Stilarten er umiddelbart den stilart der vil passe bedst i de flestes smag. Den er desuden opkaldt efter den falkejagt der engang var tradition for i området.

Smaragd er den klart mest prestige fyldte af de tre stilarter. Det er fyldige vine med utroligt lagringspotentiale, moden frugt og en fantastisk kompleksitet. Da druerne til smaragdvine bliver høstet sent har bære de ofte præg af boytritis. Vinene er dog stadig helt tørre og skal have en alkoholprocent på over 12,5%. Navnet smaragd kommer fra de små grønne firben der er at finde på vinmarkerne i efterårets varme dage.